Fri fragt på ordre over 479kr.
Fragt fra 39 kr.
Dag til Dag levering - bestil inden kl 13.00
30 dages fuld returret

Mandalas

Farveterapi med Mandalas malebøgerne

Mandalas er meget mere end bare figurer i en malebog. Motiverne er cirkelrunde mønstre, der ender med at blive de mest farvestrålende kunstværker.

At male Mandalas er en kreativ og beroligende aktivitet i en ellers hektisk tid. Det anbefales, at male Mandalas udefra og indefter. Vigtigst er dog, at der ikke males vildt og ustruktureret, men at der følges en retning. Det systematiske forløb styrker koncentrationsevnen. At farvelægge en Mandala er meditation i bevægelse. Både børn og voksne oplever ro og afspænding.

Indbindingen af malebøgerne er foretaget, så hver side kan tages ud for sig. Det gør bogen nem at arbejde med, og flere børn kan dele en malebog. Der er kun trykt én Mandala på hvert stykke papir, der er kartonagtig tykt. Hverken børn eller voksne er i tvivl, når de får en Mandalas malebog i hånden. Her er tale om en helt anden kvalitet, end vi er vant til.

Mandalaen findes i kunst og symboler gennem alle tider og er et af de ældste tegn i menneskehedens historie. Ordet Mandala betyder cirkel på sanskrit (oldindisk). Mandalaformen er en cirkel med et centrum – en universel form, der symboliserer helhed.

Mandalas findes overalt omkring os: i blomsten, frugten, træet, edderkoppen og dens spind, vort øje, jordklodens form – cirkler med centrum findes fra den mindste lille celle i vor krop til de største galakser. Måske er det derfor, Mandalaen ikke kan undgå at fascinere os, når vi først har opdaget den.

 

Mandalas malebøgerne er et udmærket redskab til at hjælpe koncentrationen på vej.

Hjernen kommer ind i en rytme, når mønstrene farvelægges,

og netop den form for hjerneaktivitet er basis for ro og koncentration.”

 - Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen

 

Mandalas malebøgerne er trykt i Danmark på bæredygtigt FSC papir

Glemt password?